Bevar kontakten og dig selv
Mænd skal blive ved at tumle med børnene på banen. Den kropslige kontakt må ikke forsvinde i frygten for at blive mistænkt for pædofili
Trænere - især mænd - skal blive ved med at være mænd, der tumler med børnene på banen. De mange pædofili-sager man læser om i pressen, må for alt i verden ikke påvirke træneren til at ændre adfærd og dermed måske give køb på sin egen væremåde og sin træningsmetode.
Det mener DGI's idrætspolitiske sekretær, Steen Tinning, der for øjeblikket arbejder på et nyt, udvidet notat om pædofili og seksuelt misbrug af børn. Det er ment som hjælp og rådgivning til foreninger, så de er forberedte på en ubehagelig situation.
Men ude på banerne står trænerne og er allerede mere bevidste om deres handlinger. Intet må kunne misforståes. De er bevidste om ikke at røre, ikke at gå med i bad, at undgå kontakt - og dermed mistanke. Ingen må opfatte en handling forkert.
Mange ændrer sig
Krumspring har talt med flere trænere. Nogle forsøger at opføre sig som altid. Andre er holdt op med at gå med ind i omklædningsrummet under badning. Eller er aldrig alene med børnene. Det gælder især mandlige trænere.
»Jeg tænker over det hvis jeg for eksempel skal træne en dreng alene efter træningstimen. Han beder om at lære at serve - og så bruger jeg da et kvarter på at prøve at lære ham det. Men det foregår jo alene i hallen, og en emsig forælder ville kunne få meget ud af det. Men man skal passe på ikke at tænke for meget over det. Det bliver noget rod hvis man hele tiden skal sørge for at have et vidne til stede, hvis man for eksempel vil trøste en dreng,« siger Mikkel Møller Rasmussen, 19 år og amtsinstruktør i badminton for 10-17-årige børn.
Hans kollega Henrik Tingleff Nielsen, 22 år, supplerer:
»Her er et friskt eksempel: En dreng havde fået et gnavsår i skridtet efter tre varme dage med badminton. For et halvt år siden ville jeg ikke have tøvet med at hjælpe ham med at smøre salve på. Vi må jo hjælpe drengen hvis han ikke selv kan gøre det. Men nu går jeg altså ikke over i et hjørne med ham og hjælper ham, uden at der er en anden til stede. Det er jo lidt ærgerligt - for drengen skal jo hjælpes, altså.«
Hvad andre tror
Og netop tanken om hvad andre vil tro er den primære årsag til at mange trænere lægger bånd på legen, tumlen og kropskontakt.
»Det skal vi for alt i verden undgå. Dermed mister vi den ægte menneskelige kontakt mellem træner og barn. Trænere skal blive ved med at have et naturligt forhold til dem de træner. Det indebærer også at man går med ind i omklædningsrummet, at man trøster en dreng når han græder - og kort sagt ikke handler efter hvad andre kunne tro, men efter hvad der er rigtigt for en selv,« siger Steen Tinning.
Trænere er ikke de eneste der står med problemstillingen dagligt. Også mandlige pædagoger tænker og passer på - og dermed ryger en del af den vigtige kontakt der er mellem børn og mænd.
Derfor har Søren Gundelach, kontorchef i pædagogisk afdeling, Århus Kommune haft problemstillingen tæt på og har også flere forslag til, hvordan en træner og en klub løser problemet:
»Når pressen fortæller at en træner har krænket et barn, skaber det mistillid, fordi pressen ikke samtidig fortæller at der kun er meget få sager. Jo mere mistillid, jo mere urolige forældre, jo mere urolige trænere og jo mere mærkelige signaler vil vi opfatte fra børnene. Det er en skrue man skal holde sig fra.«
»Samfundet som sådan finder det værdifuldt at mænd er sammen med børn. Derfor skal en klub også fortælle forældrene at det ikke kan undgås at der bliver rørt ved børnene. Når det er gjort, så må mændene prøve at glemme at pædofili findes og opføre sig som hidtil. De skal blive ved med at være kropslige, men også huske at barnet har en grænse. Den grænse kan variere fra barn til barn. Sådan har det altid været,« siger Søren Gundelach og fortsætter:
Enorm selvcensur
»Men det bliver aldrig mere det samme at være mand og have med børn at gøre. Selvcensuren er helt enorm. Derfor kan man ikke lade som om at pædofili ikke eksisterer. For det gør den, og det fylder meget for mændene. Derfor handler det om at lave tillidsvækkende strategier i klubberne.«
For eksempel kan en klub fortælle forældrene, at man er op-mærksom på pædofili og tager alle forholdsregler. Klubben skal have et system for indberetning, kende sine trænere og fortælle at alle vil reagere hvis de bliver opmærksomme på nogen form for overgreb.
»Det handler om at bevare proportionssansen. Selvfølgelig skal man være opmærksom på hvad man oplever i en klub og tage en snak med nervøse forældre. Men man skal blive ved med som træner at handle efter sit eget indre,« siger Steen Tinning.
Sandsynligvis er pædofili ikke så udbredt som det i pressen kunne se ud til. En rapport om det emne er for øjeblikket ved at blive skrevet.
Men sker det, er det vigtigt at klubben hurtigt gør børnene opmærksom på, at den opførsel er uacceptabel - det var et slet menneske.
Samtidig skal trænere og andre voksne få børnene til at forstå at det er deres krop og de har ret til at sige NEJ. Det forklarer Winnie Carlson, ledende psykolog i Vejle Amts Børnerådgivning, der arbejder med pædofili-sager.